Fritzner Ordbok

Ein alternatives Abfrageinterface für das Wörterbuch von Fritzner (Fritzner, Johan: Ordbog over Det gamle norske Sprog. Kristiania 1896.)

Disclaimer

Ich biete hier lediglich ein alternatives Abfrageformular für das Wörterbuch. Mit den Inhalten selber habe ich nichts zu tun, alle Rechte, etc. liegen bei EDD Universität Oslo. Hier entlang zum originalen Interface auf deren Homepage.

Sonderzeichen Einfügen

(Tipp: für "o caudata" einfach ö verwenden.)

Anfrage

Lemma:
Wortart:

Resultat-Liste

Artikel

fyrnuvitni, n. = fyrndarvitni. DN. II, 414.

fyrr, adv. comp. (se Superl. fyrst)
  1) fr, tidligere, mods. sarr; Petrus andaist fyrr eirra brœ;ra dvs. frst af de to Brdre, Mar. 94311; margir vru ok arir merkiligr fer oss fyrr (= lat. ante nos dvs. fr vor Tid) Heilag. II, 41917. 38; skal aldri skera hr mtt n kemba fyrr, en ek hefi eignazt allan Noreg Fris. 405 ( Hkr. 5112); Jesus sage honom, at hann meonde fyrr honom rysvar neitt hafa, en hane geole Homil. 17122; ngum sœ;mdum ykkjumk ek hafa afsvarat (dvs. ngtet, afslaaet) r, tt ek vilja fyrr (nl. fr- end jeg lover, giver dig nogen) reyna, hversu mr gezt at nni jnustu Sturl. II, 1111; eigi hefi ek ar fyrr verit, at ek hafa lirkr verit gjrr Eb. 43 (808); v fr hann eigi fyrr, at hann ttist vita, at - Eb. 44 (8022); mr ikki n undarligt, er ek hefi eigi fyrr hugleitt Fris. 405; fyrr greindr dvs. fr omtalt, Stj. 4430; Bp. II, 18321; fyrr inntr d. s. = lat. supra memoratus Heilag. II, 5342 jvf 5441; fyrr nefndr dvs. fr nvnt, Stj. 1004. 1357. 29; DN. I, 959. 11722. 12230; fyrr sagr Stj. 8521; DN. I, 10119. 10932. 11115; Flat. I, 26810; fyrrmeirr (se under meirr) dvs. forhen, tidligere, i for- dums Dage, Flat. I, 25125; Barl. 14727; Heilag. II, 39019. 57111.
  2) snarere, heller, = heldr 2; hverr, er vill, ok fyrr innanhreppsmenn en tanhrepp- menn Grg. 1471 jvf 4 (se under fyrst 3); fyrr vilda ek - hrafna seja hrum num, en tkr yrar teygja at solli Hund. 1, 43 (44); drepit hann heldr, v at fyrr vil ek ra rki ok lndum en deyja sv brtt Flat. II, 4349; kvost eir fyrr skullu falla hverr um annan, en eir lta (dvs. lti) ap esso, sem var borit NL. II, 4904; mundu at margir tla, at vr brœ;r myndim etta fyrr gert hafa (end at han skulde have gjort det) Nj. 40.

fyrra, f. den foregaaende Tid, Fortid (jvf fyrsta); fyrrunni fyrir vrs herra pning Stj. 1010; fyrrunni = fyrrunni Stj. 29 &vl 6.

 


 

fyrri, adj. comp. fyrstr, adj. superl. som er foran, har den frste Plads i Rkken eller Ordenen;
  1) med Hensyn til Sted
, = fremri, fremstr, mods. eptri, apt- astr; fyrri fœ;tr (= fremri fœ;tr) Bev. 23510; fara (eir Tofi ok Egill) san unz eir koma fund Valgauts jarls, ok gengr T. fyrri ok kver hann san Flat. II, 1465; hvar er n Sigurr seggja drttinn? er frndr mnir fyrri ra Brot. 5 (6); gerum sv hara hr, at eir sna undan, er fyrstir eru Flat. II, 34516; steikari skal n fyrstr ganga ok sitja innstr, en ek skal sitja ztr Pr. 4292.
  2) med Hensyn til Tid, mods. efri, efstr (jvf efri 3); s- arri, sastr; vin num vr aldregi fyrri at flaumslitum Hm. 122 (121); tla ek engan mann at leita fyrri, en gjalda grimmliga mtgerir ok vansœ;md Fm. VI, 10915; er at r, at vr verim fyrri at bragi Fm. IX, 28810; s kraptr, er fyrri er umb- linum hlutom en fremri (dvs. sildigere) eim, er vera mono Leif. 33; fyrra lagi dvs. tidligen, i det tidligste: keisari gkk fyrra lagi til svefns, en eir stu eptir brœ;r Mag. 941; fr sv fram hit fyrsta sumar, at ekki var til tinda Eg. 84 (21111); at sama sumar spuri . konungr, at skip at var horfit, er hann hafi sent til Fr- eyja it fyrra sumar -; konungr fkk til skip annat ok ar menn me ok sendi til Freyja eptir skatti, fro eir menn ok lto haf, en san spurist ekki til eirra heldr en til enna fyrri OH. 12926; plœ;gi hann fyrstr manna jrina Stj. 421 jvf 11010 fg 16. 19. 25; fjrir fyrstir (dagar) jlum Borg. 1, 142 jvf Frost. 2, 265; strengdi heit, at vera ess manns bani, er fyrstr unni . konungi Flat. II, 35331; hinn fyrri hlutr vetrar dvs. den frste Halvdel af Vinteren, Eg. 84 (2127); fyrstu hr OH. 2177; fr hinni fyrstu stund ok til hinnar efstu, sustu Kgs. 11927. 30; Mariumessa fyrri, hin fyrri (mods. M. hin œ;fri Gul. 187; M. sarri JKr. 235; nnur Maru- messa Frost. 2, 246) Gul. 175; Borg. 1, 147. 3, 195; Eids. 1, 96. 2, 86; Mariu- messudagr hinn fyrri (mods. M. hinn sarri NBKr. 104 fg; NGKr. 144 fg) NBKr. 98; NGKr. 138; JKr. 225; lafsmessa fyrri, hin fyrri (mods. . hin œ;fri Gul. 1816; . sarri, hin sarri JKr. 237; NBKr. 1112; NGKr. 152; nnur lafsmessa Frost. 2, 55. 245) Frost. 2, 268; Eids. 1, 95. 2, 85; Gul. 174; lafsvaka fyrri (mods. . sarri JKr. 2611) JKr. 2610; hvor fyrri anven- des om en forbigangen Tid, betegnes derved ofte den nstsidste af det Slags: jlin fyrri en n vru dvs. som gik nst forud for den sidste, Flat. II, 35325; fr , er talair egar gjr ok hinn fyrra dag ( Vulg. heri et nudius tertius) Stj. 26034 (2 Mos. 4, 10); messodagr stendr mnadag, skal bja hinn fyrra (ikke den nrmest fore- gaaende) sunnudag (men Sndagen i forrige Uge), sv (dvs. saa og) ef stendr trsdegi, en ef stendr insdegi, mun bja hinum nsta (dvs. nrmest foregaaende) sunnudag Borg. 1, 137 jvf 3, 204; hinir fyrri menn dvs. Fortidens, Oldtidens Mennesker, Stj. 858; Flat. II, 2434; Rimb. 49 a1 (41); yrir fyrri frndr dvs. eders Forfdre (jvf Fm. XI, 42218; Stj. 13932) Fm. I, 2525 ( Flat. I, 38433 hvor fjndr maa vre feilagtigt for frndr); fyrrum tmum dvs. fordum, Heilag. II, 29812; efter sin Betydning (frst, den frste i Rkken) gjr fyrstr Tjeneste som det til einn 1 svarende num. ord. f. Ex. hverjar vro r 6 (syndir)? - fyrst ofmetnar, nnur synd vas hlni -, en rija synd vas girni o. s. v. Elucid. 673; s er hinn fyrsti (hlutr) at iggja at r lf, s annarr at kyssa ik, ok s enn rii at - Fld. II, 15211; ligesom det anvendes i Forbindelsen fyrsti ok tuttugti til at danne Ordenstallet: "en og tyvende", idet dog i begge disse Til- flde einn bruges paa samme Maade eller til at udtrykke det samme, se S. 308 a15 fgg; fyrsta, hit fyrsta dvs. frste Gang: beiir n fyrsta (dvs. nu frst, og ikke fr) fresta, er lokit er lfstundunum (= lat. nunc spatium poenitentiae requiris, ubi vit tempus implesti dvs. implevisti) Heilag. II, 4183; hit fyrsta skal eirra raut lyktast Flat. I, 27628; hit fyrsta tk hann nkkut at finna - meginleysi snna skurgua Barl. 14721; at er bo vrt -, at berir herra erkibiskupi - at vitni, sem - um testamentum herra Marcusar, at fyrsta sem (dvs. saa snart som) eir krefja ik DN. II, 415; gu akki yr firir alla dyghd ok vinskap, er eer hafer oss jamfnan, teet sian fyrsta (dvs. lige fra den frste Tid) er vr kannadomzst DN. VIII, 1462.

 


 

fyrri, adv. = fyrr:
  1) v betr ikki mr, er vr skiljum fyrri Fld. II, 53514; nau llgjarnra anda, sem aldri gkk af Adams kyni fyrri, en sjalfr grœ;ar- inn leysti at me snu banabli Heilag. I, 67839; gui hfum vr svarit fyrri en r, keisari! Heilag. I, 6506; sagi eim -, at hn myndi eigi bja eim fyrri, en eir hefi fundit kon- ung Nj. 3 (528); trit eigi fyrri eim ltum ok llum lutum, sem rum mnnum eru sagir, fyrr en r prfit (lat. mala hominum non ante cre- dite quam probetis Hist. schol. 587) Stj. 11931; munu au ok eigi fyrri ltta, en au svkja undan yr landit El. 12117; ar er n til at taka, sem fyrri var fr horfit Stj. 10012; hvar er fyrri heyrt, at nkkurs manns grimm- leikr hafi sv mikit manndrp gert tan bardaga Heilag. I, 6518.
  2) hvat sem mir mn segir, mun ek fyrri egja, en bera nkkura hluti mur mna Post. 39320; fyrri vilda ek ola mikil meinlti, en nkkut yr fr essu segja Ridd. 766; fyrri skal ek deyja, en essum 7 nttum brott fara Ridd. 9214; ek tla, segir H., at fœ;ra fur mnum (atgeirinn), ok hafi hann til Valhallar ok beri ar fram vpna- ingi; hn svarai: fyrri muntu n bera hann ok hefna fur ns Nj. 80 (11918); konungr vildi ei hafa r stri- manna at rapa rit ver, fyrri dvaldist hann ar mjk lengi sakar eirrar skemtanar, er honum lkai sv vel Str. 6726.

fyrrum, adv. (eg. Dat. Pl. af fyrri, jvf lengrum) forhen, fordum; fyrrum vru 7 dagar tndir ok taldir, en n er einn dagr nefndr ok til tekinn Stj. 2927; hfu eir r spurt, hvern herna H. konungr hafi gert fyrrum ar landi Fris. 5019 ( Hkr. 6416).

fyrrunni, se under fyrra.

jul-06 lucius.antonius A-T gmail.com [ported to php mai-21]